Forside » Havetraktor
Nogle græsarealer er for store til at blive klaret med en ganske almindelig plæneklipper, hvorfor det kan blive nødvendigt at investere i en større maskine til opgaven. En havetraktor er særligt velegnet til store græsarealer, da den ikke kun gør arbejdet nemmere, men også mere overskueligt at gå til. Hos AP Motorcenter forhandler vi en lang række havetraktorer, der hjælper dig med at få trimmet dit græsareal på effektiv vis.
Foruden havetraktorer finder du her på siden også en masse tilbehør, som giver dig mulighed for at bruge din maskine til andre typer opgaver – blandt andet gødning, rivning, snerydning og til at fjerne mos.
Har du et græsareal, der er større end 600 kvm, vil det være en rigtig god ide at investere i en havetraktor frem for en helt almindelig plæneklipper. En havetraktor letter ikke kun dit arbejde en hel del, men er også langt bedre for kroppen. Det kan tage lang tid at få slået græsset med en plæneklipper, og er plæneklipperen heller ikke særlig ergonomisk, kan du hurtigt få ondt i kroppen af arbejdet. Med en havetraktor slipper du i stedet for at skulle gå rundt med en plæneklipper, men du får også en mere ergonomisk løsning. Derfor er havetraktoren også et oplagt valg til eksempelvis gangbesværede.
Med en havetraktor kan du være helt sikker på en jævn græsplæne, ligesom den også gør det nemmere at vedligeholde arealet efterfølgende. Det skyldes, at havetraktorer har en betydeligt større klippebredde end den klassiske plæneklipper. Og det betyder, at antallet af timer, som du normalt kan bruge på at klippe græsset, reduceres væsentligt. På den måde kan du spare en masse tid på vedligeholdelse af plænen og i stedet bruge den på andre opgaver.
Når du skal vælge havetraktor, afhænger dit valg naturligvis af dit behov. Selvom havetraktorer er særligt velegnede til græsarealer på over 600 kvm, kan der alligevel godt være forskel på maskinerne. Hvor nogle passer bedst til mindre arealer, vil der også være nogle, som passer bedre til større. Derfor er det også vigtigt at læse produktbeskrivelsen for den enkelte maskine, før du vælger, så du er sikker på at få valgt den rette til dit græsareal.
Ligeledes er det vigtigt at have arealets indretning for øje. Hvis der fx er mange forhindringer, vil det være en god ide at vælge en havetraktor, som er nem at manøvre rundt på græsset. Og ønsker du ekstra komfort, vil det være en god ide at vælge en maskine med store hjul, da dette giver et langt bedre vejgreb og en behagelig køreoplevelse. Er du stadig i tvivl om, hvilken model du skal vælge, står vores dygtige personale altid klar med kompetent vejledning og gode råd, så du får bestilt den helt rigtige havetraktor hjem.
Hos AP Motorcenter finder du et bredt sortiment af havetraktorer fra populære og kvalitetsbevidste mærker såsom John Deere, Stiga og Husqvarna. I forbindelse med omstillingen til CO2-neutral drift tilbyder vi nu også to batteridrevne havetraktorer fra Stiga, som kan klippe op til 3500 m2 på én opladning.
Vi tilbyder også en lang række ekstra tilbehør, der blandt andet omfatter opsamlere, bioklip-sæt, påhængsvogne og meget mere. Hos AP Motorcenter går vi ikke ned på udstyr – og det behøver du heller ikke. Uanset hvad du bestiller, er du garanteret kraftfulde kvalitetsmaskiner, der effektivt løfter din arbejdsopgave. Om det er til privat eller professionel brug, har vi helt sikkert den rette havetraktor til dig.